Sieger 2008 JKLR BSZS
Dux de Intercanina

( Zamp v. Thermodos - Watschenka de Intercanina )

Alle tiders største opdrætter blev en dag spurgt; om det ikke var dumt at bruge den samme han igen og igen? Dertil svarede han; af det gode blod kan man aldrig få nok! Små 20 år efter, at disse ord blev sagt, i en smuk kennel i schæferhundens højborg Viernheim - må man bøje sig dybt  for sandheden i disse visdommens ord. For det god blod strømmer stødt og roligt, som det perlende, blide vand flyder gennem floden Donau; gennem venerne på Zamp v. Thermodos. Denne århundredets hund har givet meget top-afkom, men på dette års bszs 2008 i Aachen, måtte man flere gange knibe sig selv og sin sidemand i armen, for at tjekke om man var vågen eller drømte; for så smukke individer var der repræsenteret efter Zamp. Den smukkeste af alle var helt uden tvivl, dette års yngste-klasse vinder SIEGER JKLR 2008 SG1 Dux de Intercanina. Dux er gjort af det stof som ellers kun er forbeholdt Guder. Og Gudesmuk er denne, i enhver henseende korrekt opbyggede han. Alt passer sammen til nærmest forfængelig perfektionisme.

Han er en over-middelstor, middelkraftig fortrinlig opbygget han, som står i nogle helt perfekte højde/længde forhold. Dux har et smukt ædelt kraft- og udtryksfuldt hanhunde-hoved med store del ønskværdigt sort aftegninger. Han har en kraftfuld hals, smuk og særdeles korrekt anlagt manke, som er efterfulgt af en smuk, smuk  overlinje, der afsluttes af et velanlagt kryds af god længde og leje. Et af Dux's store fremhævningspunkter er den korrekte og veludfyldte forpart, som prydes af en overarm af særdels god længde og leje, og dertil hører naturligvis også den dertil ligeså korrekte skulderblad ( Se billede ). Helhedsindtrykket af denne smukke han, sammenholdt med hans' kraftfulde, flydende jordvindende bevægelse, giver en det sug i maven, som ikke kan beskrives med de ord som endnu ikke er skrevne. Et øjeblik for livet.
Dux var spået en top-placering på dette års BSZS 2008 i Aachen. Desværre og som altid er der negative, belastende mennesker som vil så tvivl og sprede falske ondsindede rygter. Det er desværre disse mennesker, som er med til at ødelægge vores dejlige klub og sport. Men for mig var der ingen tvivl - Dux ville vinde. Han er ud af et kuld af så høj top-kvaltet, som kun sjældent og måske aldrig er set :

SG6 JKLR - Dax de Intercanina

SG4 JKLH - Datschy de Intercanina

Ganske enkelt formidabelt og godt gået af opdrætteren Herr H.J.Dux

Hvad fremtiden vil bringe for dette D-Kuld Intercanina vides ikke, men jeg er overbevist om at de vil gå over i historiebøgerne, hvor deres navne vil blive skrevet med tyk skrift. Man kan kun forvente sig det ypperste over denne linje -og specielt dette kuld. Måske har vi en ny århundredets hund her - Dux de Intercanina.

Af det gode blod kan man aldrig, aldrig få nok.

DUX - NÅR GUDDOMMELIGHED BLIVER TIL SCHÆFERHUND...