VA 3 2007 GHKLH
Viana v. Fichtenschlag

( Nicos v. Leithawald - Zaskia v. Fichtenschlag )

 

Denne måneds hund er udvalgt til at være Viana v. Fichtenschlag. Viana har en ganske enestående udstillingskarriere bag sig, og med sikkerhed også foran sig. I 2006 blev hun en yderst fortjent JKLH - Siegerin BSZS i Oberhausen. To år senere, i 2008, blev hun tildelt den meget fornemme V-Auslese titel VA3 BSZS i Aachen for Herr Rüdiger Mai. Viana har sin unge alder til trods, allerede sat fremragende afkom til verden; nemlig kennel Fichtenschlag's M - kuld. Fader til dette kuld, er den smukke Orbit v. Tronje søn; Wilko v. Fichtenschlag.

At det netop er fra kennel Fichtenschlag, at så smuk og fuldkommen en tæve som Viana, stammer fra, er slet ingen tilfældighed. Kennel Fichtenschlag har en af de stærkeste moder-linjer der forefindes i dag , og kan snildt sammenlignes med så stærke moder-linjer som var hos kennel Wienerau og kennel Wildsteiger-Land. Som et tydeligt bevis derpå, er at kennelen kan fremvise helt out-standing resultater fra bedømmelserne af opdrætsklasserne. Opdrætsklassen er det ypperste og det absolut højeste en kennel kan opnå ( forudsagt at det selvfølgelig ser fornuftigt ud ).Kennel Fichtenschlags resultater taler her for sig selv

Vinder af opdrætsklassen : 2001, 2002, 2004, 2006 og ViceSieger i 2008. Hva-be-har..

Og hvordan kan en kennel så blive så stærk?.

Kennel Fichtenschlag startede ud med brugshunde-opdræt. Lavede grå brugshunde, trænede brugshundene og var sågar med til BSP. Men i 1989 kom vendepunktet. En indre stemme blev vækket af sin tornerose-søvn; og som en Barack Obama råbte den til sin herre; I WILL CHANGE - WE CAN CHANGE.. Stemmen blev fulgt til punkt og prikke. I 1989 manglede kennel Wildsteiger-Land en amme til nogle hvalpe. Familien Ossmann bød sig til, og fik 3 små 3 dage gamle hvalpe over. Heriblandt den kommende stammoder til kennel Fichtenschlags helt enestående moderlinje; nemlig Sandra v. Wildsteiger-Land. Sandra er bl.a moder til VA2 Holly v. Fichtenschlag. Holly der jo som bekendt er mormor til Viana.  I dag er ingen fagkyndige mennesker i tvivl, når de ser en hund fra kennel Fichtenschlag.

Tilbage til Viana v. Fichtenschlag. Viana er et meget typisk eksempel på en Fichtenschlag-hund. Hun er smuk, ædel og besidder det bedste fra sin moderlinje; dette krydderet med faderens fortræffligheder får vi en ret der fortjener 5 michelin-stjerner. Hun er en stor, middelkraftig fortrinlig opbygget tæve. Hun er en meget smuk type, med et herligt udtryk. Hun står i nogle perfekte højde/længde forhold. Hun har en særdeles velansat manke, både i stand og under bevægelse, fulgt af en stærk lige ryg, hvorfra hendes ubesværede og aldeles fremragende bevægelse udspringer. Hendes smukke overlinje, afsluttes af et smukt anlagt kryds af særdeles godt længde og leje. Hun er særdeles godt vinklet både for og bag. Lige front, træder lige for og bag. Under bevægelse fremviser hun energiske bevægleser med et kraftfuldt fraskub og frit fremgreb med særdeles jordvindende bevægelser.

Viana har et smukt varmt pigment, hvoraf man tydeligt ser et fingeraftryk fra faderen Nicos v. Leithawald; en direkte Yasko v. Farbenspiel søn. Yasko som jo er garant for type, type og type. Viana sætter i dag sine pote-aftryk i den Sydtyske muld. Og hun keder sig ikke! Hun går bl.a og hygger sig med JHKL-Siegerin  2006 BSZS i Oberhausen Tiana v. Fichtenschlag. Tiana blev i øvrigt VA9 på BSZS 2008 i Aachen.

VIANA - EN AF DE FÅ, DER ER AVLET MED VÆRDIGHED.....