SG 7 BSZS 2008 JHKL-Rüden
Vanos v. Noort

( Vegas du Haut Mansard - Christin van Noort )

I det nord-vestlige hjørne af storriget Tyskland; tæt på Holland og dets kanaler og tæt på den prægtige Nordsøen, ligger der en lille by ved navn Moormerland. Moormerland i sig selv, er ikke synderligt berømt eller berygtet - men siger man derimod også navnet Edzard Müller + Moormerland, vil der straks begynde at ringe nogle klokker.

Edzard Müller er synonym med Zwinger van Noort - Og Zwinger van Noort er synonym med en af de mest betydende kenneler gennem tiderne. Edzard Müller tilhører den lille udvalgte skare af schæferhunde-celebritys, som er gået over i historien som 1 af de 5 store. Foruden Edzard Müller, tæller denne eksklusive klub også Hermann Niedergassel ( Zwinger v. Holtkämper See ),
Martin Steffen ( Zwinger v.d. Fiemereck ) og de legendariske brødre Hermann Martin ( Zwinger v. Arminius ) og
Walter Martin ( Zwinger v.d. Wienerau).

Edzard Müller øverst til højre.

Edzard Müller er en af de få schæferhunde-mennesker, som har Ahnung, Flair og Indsigt i hvad han foretager sig. Hver gang denne mand gør eller siger noget, bliver det ført til protokols og gjort til uundværlig historie, thi han er en nulevende legende. Respekt. Om Edzard Müller's talrige kulørte historier, ahnung og indsigt, må en anden kommende artikel komme til at omhandle.

Denne Artikel handler om månedens hund, nemlig SG7 JHKLR BSZS 2008 i Aachen - Vanos v. Noort. Vanos er ud af et helt fantastisk kuld. Han har 2 brødre ( SG 36 Vegas v. Noort og Vigo v. Noort ) og 1 søster ( Vianne v. Noort ) af meget, meget høj kvalitet. Nøjagtig som det var tilfældet med et andet top-kuld fra Zwinger v. Noort; nemlig Zwinger v. Noorts E-kuld med VA3 Erasmus v. Noort, VA1 (DK) Esto v. Noort og VA3 (CH) Elliot v. Noort. Når et kuld har så stor og bred en kvalitet, er der også med sikkerhed garanti for avl. Vanos er en stor, rigt pigmenteret han med et udtalt maskulint præg. Han stor i nogle fantastiske veltilrettede højde/længde forhold. Han har et smukt formet forbryst, fortrinlig længde/leje af overarm og skulderblad, ligeledes er krydste også langt med et fortrinligt leje. Vanos er i enhver henseende en fremragende hund. Vanos har det som ellers har været en mangelvare hos mange Vegas-sønner; nemlig kraft, substans og generelt hanhunde-præg. Dette har Vanos, og det i rigt mål, dog uden at det bliver for meget. Vanos v. Noort havde lige været hund i efter Hermann Martin's smag, derom ingen tvivl. I ringen er Vanos uovertruffen, med sine lange, smidige, jordvindende bevægelser; gejst og udstråling. Vanos' faderlinje har jeg tidligere beskrevet. Den er utrolig stærk; VA1 Vegas - VA1 Pakros - VA1 Bax ( Se mere herom i min artikel om Banderas ).

Hvad der er mee interesant er Vanos' moderlinje. Dertil kan jeg kun sige, at det er en genial mands værk. Og hvorfor nu det?

Christin v. Noort er datter af Tendrina  de la Ferme Malgre L 'eau, som igen er datter af VA Wendrina v.d. Kahler Heide. En meget stærk og utrolig godt og stabilt avlende moderlinje. Tendrina har avlet godt ( SG7 BSZS JHKLR 2007 Arak de la Ferme Malgre L 'eau ) og har også stået til avl hos Zwinger v. Noort. Edzard Müller brugte til manges forundring den upåagtede Hollandske han;  Dux v. Haus Kalbach - en Dux della Valcuvia søn ) på Tendrina. Ud af dette vanvids-kuld kom Christin v. Noort ( Mor til V-Kuldet Vanos - Vegas - Vigo - Vianne ) og søsteren Cenia v. Noort ( Mor til SG 12 JKLR BSZS 2008 Yako v. Noort og Mor til U-Kuldet med Unka & Unzo v. Noort, begge top-dyr ).

Folk sagde - at parre Tendrina med Dux er en gal mands værk. Jeg sagde - at parre Tendrina med Dux er en Genial mands værk. Sådanne parringer laver man kun, når man har Ahnung, Ahunung og Ahnung.

Om denne hund ( Vanos ) og denne mand ( Edzard Müller ) om denne kennel ( Zwinger v. Noort ) kunne jeg skrive om i dagevis, men vælger at stoppe her. til slur kan man konkludere, at Vanos naturligvis er kommet godt igang med at avle. Og forventningerne til hans afkom er tårnhøje, men jeg er sikker på at mine forventninger til fulde vil blive indfriet.

VANOS V. NOORT  -  ET RESULTAT AF, HVOR GENIALITET OG GALSKAB GÅR HÅND I HÅND....