SG 7 JHKL-Rüden BSZS 2007 Braunschweig
Arak de la Ferme Malgre L'eau

 

 

( VA1 Zamp v. Thermodos - Tendrina de la Ferme Malgre L'eau )

 

Prøv bare at smage på navnet; Arak de la Ferme Malgre L'eau. Smag nu rigtig godt på det; tyg godt og grundigt på det og så vil den eminente franske eftersmag komme til at fylde både hals og mund. Arak er Fransk, og Frankrig er om noget storhedens og arrogancens land, med alt hvad dertil hører. Frankrig har alt hvad man kan tænke sig til, men frem for alt smukhed og storhed. En natur med en mangfoldighed som er så smuk og storslået, at millioner af mennesker drages dertil hvert år, og endnu flere følger den via verdens største cykelløb; Tour de france.

Man kommer her gennem de prægtige bjergkæder som Alperne, Pyrenæerne og Ardennerne, hvor de store fugle svæver højt ( Ørne & Glenter ). Man ser de smukke vinslotte, med deres vidunderlige velholdte renæssance parkanlæg, og hører om de store franske vine som Bordeaux, Bourgogne, Medoc, Beajolais osv.

Et smut forbi den vidunderlige franske Riviera kommer vi også. Formidable seværdigheder, som et af verdens største slotte Louvre, med dets mange smukke og beundringsværdige udstillinger, Katedralen Notre Dame, Triumfbuen, Eiffeltårnet, Champs-Elysees og ikke at forglemme Versailles m.m.

Frankrig er også store krigsherrer som Ludvig d. 14 og Napoleon Bonaparte; forfattere som Voltaire og Hugo. Ja man kunne blive ved, men til slut må man ikke glemme at Frankrig er Erotikkens land, hvor Moulin rouge blev født.

 

Putter man alle disse herlige ingredienser i en gryde og koger det godt og grundigt sammen; ja så får man noget af det stof  som ARAK er lavet af.

 

Arak har storheden, smukheden, elegancen, mystikken og fremfor alt karisma. En hund man aldrig glemmer, hvis man har oplevet ham. Når man kigger på Araks Stamtavle, vil den ren teoretisk set få et 13-tal; men det er sjældent at teori passer i praksis. Det gør det i dette tilfælde.. Ædelheden, smukheden, helheden og den korrekte front, lange korrekte overarm/skulderbladsleje og veludfyldte brystforhold har han fra sin far - VA1 Zamp v. Thermodos. Kraft-og substansfuldheden, med et smukt kraftfuld hanhundehoved, knoglekraft og størrelse har han fra sin morfar - VA3 Erasmus van Noort. Ligesom hans afslutning ligeledes stammer derfra.

Arak er en gennem-harmonisk opbygget han med et lækkert kraftfuld udtryksfuldt hoved, velanlagt manke og smuk overlinje. Han står med korrekt front, korrekt anlagt overarm/skulderblad, krydset ligger i særdeles god længde og leje, korrekt baghåndsvinkling. I bevægelse er han også speciel; han er meget energisk, viser gangvilje og langtrækkende jordvindende bevægelse.

Hans stamtavle er som tidligere nævnt, et kapitel for sig selv. Far er VA1 Zamp v. Thermodos. Denne linje taler vidst helt for sig selv. Mor er VA (USA) Tendrina de la Ferme Malgre L'eau, som på sin fader-side fører (Erasmus - Yassko - Ursus) og på moder-siden VA11 Wendrina v.d. Kahler Heide. Arak er kommet godt i gang med at parre og har allerede SchH3, Kkl 1 og V1. Et absolut yderst spændende bekendtskab, som jeg vil nyde og bestræbe mig på at følge fremover.

 

ARAK - NÅR FRANSK STORHED, PRÆGTIGHED OG ELEGANCE,  BLIVER SLÅET SAMMEN MED TYSK PRÆCISION OG DYNAMIK...