Tiden før fødslen og bestemmelse af fødselstidspunktet

Drægtigheden varer i gennemsnit 61 - 63 dage, målt fra ægløsningstidspunktet. Hanhundens sædceller kan overleve flere dage i livmoderen, og det er derfor ikke altid muligt at fastlægge fødselselstidpunktet ud fra første parringsdato. En normal drægtighed kan da vare mellem 58 og 68 dage. Du skal kontakte din dyrlæge, hvis din tævehund virker syg, trist eller går over tiden, dvs. over 65 dage fra sidste parring, da det da kan blive nødvendigt at foretage et kejsersnit.
I de sidste 1-2 uger før fødslen er fostrene blevet så store at de udfylder en stor del af tævens bughule. Da hvalpene fylder så meget, vanskeliggøres mavesækkens mulighed for at udvide sig, og det er derfor vigtigt at tæven får tilbudt det rette foder og mange små måltider i løbet af dagen. Pas dog på med at overfodre tæven, idet overvægt og dårlig kondition forøger risikoen for en besværet fødsel.
Sørg ligeledes for at tæven er gennemvaccineret og at tæven får en ormekur tre uger før den forventede fødsel. Hvis tæven er gennemvaccineret, overføres der antistoffer i modermælken de første 6 uger, hvorved hvalpene beskyttes mod sygdomme frem til 8-12 ugers alderen - på denne måde undgår du at skulle vaccinere hvalpene i 6-8 ugers alderen. I stedet skal den første vaccination ske i 8 ugers alderen, dvs. lige før adoptionen eller så snart hvalpen er kommet til sit nye hjem. Hvis tæven får en stort kuld hvalpe, kan det bliver nødvendigt at supplere med modermælkserstatning.
I den sidste tid op til fødslen begynder tævens mælkekirtler at vokse, men der kommer normalt ikke mælk i mælkekirtler før lige ved fødslen eller under fødslen. De sidste 7 dage før fødslen bør du dagligt måle tævens kropstemperatur. Du skal benytte et termometer, idet dette med nøjagtighed kan fortælle dig om din hund har en højere kropstemperatur end normalt. En voksen hund må have en kropstemperatur på 37.5-39.0. Da tævens kropstemperatur falder ca. 1 grad i de sidste 24 timer før fødslen, er dette et tegn på en snartlig fødsel. Du skal kontakte din dyrlæge, hvis fødslen ikke er startet 24-36 timer efter, at tævens kropstemperatur er faldet 1 grad. Du skal også kontakte dyrlægen, hvis tæven virker trist, svag eller viser tegn på feber, ligeledes hvis du ser et grønsort, betændt eller ildelugtende flåd fra livmoderhalsen, idet dette kan tyde på at der er et eller flere døde fostre. Hvis dyrlægen kontaktes i rette tid, kan du ofte nå at redde de tilbageværende fostre.
 

Forberedelser før fødslen
I den sidste uge af drægtigheden, begynder tæven at bygge en "rede" til sit kuld. Det er derfor meget vigtigt at kunne tilbyde tæven en god fødekasse, hvor hun kan føde sine hvalpe og pleje dem de første uger efter fødslen. Hvis tæven introduceres for fødekassen senest 7 dage før fødslen vil hun kunne føle sig tryg i den, når hun skal føde.
En fødekasse skal være så lang, så tæven kan ligge helt udstrakt i den ene retning, i den anden retning skal fødekassen være halvt så lang. Siderne skal være så høje, at hvalpene ikke kan kravle eller falde ud. Hvis der ikke laves en lille udgang, må siderne ikke være højere end at tæven selv kan gå ud af kassen. Hvis du følger disse regler, vil kassen ikke blive så lille, så tæven kommer til at mase hvalpene, eller så stor så hvalpene kan søge for langt væk fra tæven, hvorved de kan komme til at fryse.
Kassen bør laves i et materiale der er let at rengøre. I bunden skal der lægges noget sugende materiale, f.eks. aviser. Ovenpå lægges nogle rene tæpper, håndklæder el.lign. Kassens indhold skal skiftes efter behov: aviser, tæpper og håndklæder skal altid være rene og tørre. Hvis tæpperne / håndklæderne er tørre og rene, er der ingen grund til at skifte dem - tværtimod, idet tæven og hvalpenes lugte virker betryggende på den lille ny familie.

Selv om de fleste tæver rent instinktivt ved hvad de skal gøre, og faktisk har det bedst med mindst muligt indblanden fra ejerens side, så er det vigtigt at du kan støtte tæven - især hvis fødslen forløber unormalt. For at være forberedt på selve fødslen, skal du informere dig om hvorledes en normal fødsel forløber og sørge for at du har følgende ting parat: Ur, papir og blyant, saks, ren bomuldssnor, en engangssprøjte eller øresprøjte, køkkenrulle, engangsvaskeklude, en mild klorhexidin spray samt håndklæder der er vasket med et neutralt vaskepulver. Hav også dyrlægens og vagthavende dyrlæges telefonnummer liggende.

Opblokningsperioden
Den første fase af fødslen kaldes opblokningperioden. Opblokningsperioden varer 4-12 timer. Redebygningen begynder for alvor i denne fase, dette varer gennemsnitlig 6-12 timer, men kan vare 1-48 timer. Tæven er ofte urolig, halser, bliver varm og mister sin appetit. I visse tilfælde kaster den op.
Førstegangsfødende tæver kan blive meget urolige i opblokningsperioden. I visse tilfælde kan de slet ikke finde ro og render da måske rundt med den lille hvalp hængende ud af sig. Sørg da for at berolige din hund med opmuntrende ros, og vis hende hvor fødekassen er henne. Hvis tæven vil luftes, er dette helt i orden - husk dog at lufte hende med sele på, så du har check på hvad hun laver.
I opblokningsperioden bevæger livmoderen sig i regelmæssige sammentrækninger, hvorved livmoderhalsen smiddiggøres og fostrene placeres korrekt i livmoderen. I denne periode ses for første gang en lille væskefyldt blære i kønsåbningen. Tæven slikker sig hyppigt i kønsåbningen, idet der ofte siver lidt væske fra området. Fosterhinden sprænges af sig selv eller i forbindelse med tævens slikken.

Sammen med fosterhinden ses en smørende, grønlig væske. Dette grønlige udflåd ses samtidig med, at moderkagen løsner sig fra livmoderen. Hvis det grønne udflåd kommer før den første hvalp er født, kan det være en tegn på, at en eller flere moderkager har løsnet sig. Du skal kontakte din dyrlæge, hvis der ses grønt udflåd fra skeden, uden at den første hvalp fødes hurtigt herefter.
Førstegangsfødende tæver har en relativt længere opblokningsfase, mens mere rutinerede tæver har en kortere opblokningsperiode. Opblokningsperioden forhales, hvis tæven er meget nervøs eller stresses, det er derfor vigtigt at ejeren giver tæven ro til at føde.

Uddrivningsperioden
Den anden fase af fødslen kaldes uddrivningsperioden, dvs. den egentlige fødsel. Uddrivningsperioden kan vare op til 14 timer i alt. Perioden starter, når livmoderhalsen er helt åben og den første hvalp glider ind i livmoderhalsen. I uddrivningperioden begynder veerne at blive kraftigere og mere regelmæssige, her starter de egentlige presseveer. Uddrivningperioden slutter når fødslen er overstået.
 

Uddrivning af hver enkelt hvalp varer fra få minutter og op til 30 minutter. Du skal kontakte din dyrlæge, hvis tævens kraftige, konstante veer varer mere end 20-30 minutter uden at der fødes en hvalp. Selve fosterhinderne uddrives ofte 5-15 minutter efter hvalpens fødsel. Mellem hver enkelt fødsel hviler tæven sig. Hvileperioden kan vare op til 3 timer, især ved store hvalpekuld, hvor der kan der gå lang tid mellem fødslen af de sidste hvalpe. Du skal kontakte din dyrlæge, hvis hvileperioden overstiger 3 timer, dvs. hvis tæven har 2-4 timers svage veer eller fødselsaktivitet uden at der fødes en hvalp eller hvis der ikke er veer eller fødselsaktivitet i 2-4 timer efter foregående hvalps fødsel. Ved en normal fødsel, fødes den første hvalp typisk inden for 1 times presseveer, hvorefter de resterende hvalpe hver især bør fødes efter maksimalt 30 minutters presseveer.

Når en hvalp passerer igennem fødselsgangen, plejer den yderste af de to væskefyldte fosterhinder at briste. Hvalpen fødes derfor i en fosterhinde, som tæven bider itu, samtidig med at den bider navlestrengen over. Giv tæven 30-60 sekunder til at bide fosterhinden itu, så hvalpen hoved kommer ud i det fri. Hvis der går mere end 1 minut bør du hjælpe hvalpen ud af sin fosterhinde. Husk at du ikke må rive fosterhinden itu, mens hvalpen er i fødselsgangen, idet fosterhinden danner en lille ballon rund om hvalpen, der udvider fødselsvejen, beskytter hvalpen og fremmer de regelmæssige sammentrækninger der ses i opblokningsperioden. Det er vigtigt at tæven får lov til at slikke hvalpen på maven og brystet, idet tævens slikken fremmer hvalpens vejrtrækning.

Hvis tæven er uinteresseret i hvalpen, bør du dyppe en bomuldstråd og saks i klorhexidinopløsningen. Herefter binder du den tynde bomuldstråd ca. 2 cm fra hvalpens navle, hvorefter du klipper navlestrengen over, så hvalpen får en navlestreng på 3-5 cm. Gnid herefter hvalpen tør i en håndklæde.
Hvalpen skal herefter slynges med hovedet nedad: læg hvalpen på ryggen i din ene håndflade, så hvalpens hoved hviler på dine fingerspidser. Nu lægger du den anden hånd over hvalpen så dine fingre holder fast på hundens hovede. Du kan nu holde hvalpen sikkert i dine hænder. "Slyng" herefter hvalpen ved at løfte dine hænder opad, hvorefter du slynger dem i en bue nedad. På den måde slynger du vand ud af hvalpens lunger.
Herefter bør du frigøre hvalpens mund, næse og luftveje for blod, slim og fostervand - dette gøres ved at holde hvalpens hoved nedad i et par sekunder og ved at suge slimet ud af hvalpens mund med en engangssprøjte eller øresprøjte. Husk at du ikke skal danne undertryk i hvalpens mund, men kun meget forsigtigt suge slimet ud, ligesom tandlægens spytsuger suger væske ud af din mund.
Det er meget vigtigt at hvalpen har frie luftveje senest 3-5 min. efter fødslen. Risikoen for hjerneskade stiger efter 3-5 min. uden ilt. Dødeligheden stiger også drastisk.

Efterbyrden og perioden efter fødslen
Hundens fosterhinder og moderkager kaldes efterbyrden. Efterbyrden kan udstødes efter hver enkelt hvalp eller i portioner. Der kan således fødes indtil flere hvalpe, uden at der kommer fosterhinder, og det er disse tilbageblevne hinder, som skal udstødes til sidst, hvorefter livmoderen kan trække sig sammen. Det er vigtigt at du tæller fosterhinderne, så du er helt sikker på at alle fosterhindene er kommet ud. Der skal være lige så mange fosterhinder som hvalpe. Det er naturligt for tæven at æde fosterhinder og moderkager - tæven bør dog ikke æde for mange fosterhinder og moderkager, idet hun derved kan få diarré. Du skal kontakte din dyrlæge, hvis der er flere hvalpe end fosterhinder eller hvis er flere fosterhinder end hvalpe. En tilbageholdt efterbyrd, dvs. tilbageholdte fosterhinder, kan give tæven en livstruende underlivsbetændelse.

I de første 4-6 uger efter fødslen vil de fleste tæver have lidt brunligt, lugtløst flåd fra skeden. Flådet ses i forbindelse med sammentrækningen af livmoderen og dannelsen af en ny livmoderslimhinde. Du skal kontakte din dyrlæge hvis flådet er ildelugtende, eller hvis tæven virker trist og har feber.
Hvalpene skal ligge i fødekassen og beskyttes mod træk og kulde. Vej hvalpene og noter deres fødselsvægt. Første dag kan hvalpene tabe lidt i vægt, mens hvalpene herefter skal tage på i vægt. Det er ideelt med en omgivelsestemperatur på 30-33^oC det første døgn, de følgende uger er stuetemperatur, dvs. 20-26^oC passende.

Besværet fødsel
Besværet fødsel kaldes også dystoki. Ofte ender en besværet fødsel med et kejsersnit, hvorved der er en god overlevelseschance for de levedygtige fostre. Her nævnes 3 almindelige grunde til besværet fødsel. Hvis du er i tvivl, bør du kontakte din dyrlæge.
Vesvækkelse: Vesvækkelse er en tilstand hvor tævens veer er så svækkede at en normal fødsel umuliggøres. Der er flere tilstande der kan fremprovokere en vesvækkelse. Vesvækkelse kan fremprovokeres, hvis tæven får et meget lille kuld hvalpe eller dødfødte hvalpe, idet hvalpen / hvalpene ikke har den fulde evne til at stimulere livmoderen i opblokningsperioden. Vesvækkelse kan også opstå af udmattelse, f.eks. efter længerevarende veer hos afkræftede, fede eller ældre tæver. Mild vesvækkelse kan i visse tilfælde afhjælpes ved at går en lille tur med hunden. En alvorlig vesvækkelse kræver at dyrlægen undersøger hunden, hvorefter han kan give en vestimulerende injektion og kalk. Du må ikke selv eksperimentere med forebyggende eller behandlende kalktilskud uden rådgivning fra din dyrlæge.
Fejllejring: I uheldige tilfælde kan en hvalp sidde fast i fødselsvejen. Dette kan skyldes en fejllejring af en eller flere hvalpe. Fejllejring kan bl.a. ses hos overvægtige tæver, hvor bækkenet er udfyldt af fedt, hvorved hvalpens fødselsvej forsnævres. De fleste hvalpe fødes forlæns, mens det også er ganske normalt at fødes baglæns. Forestil dig at du skulle tage en vandrutsjebane der var formet som et rør og tænk på hvordan du skulle ligge for at komme hurtigst igennem røret. Ud fra denne lille tommelfingerregel er det let at forestille sig, hvornår en fødsel foregår hurtigt og glat, og hvornår hvalpen kan ende med at sidde fast i fødselskanalen. Nogle fejlstillinger kan rettes af en dyrlæge.
Forholdsvis for store hvalpe: Ved små kuld stiger risikoen for, at fostrene er forholdsvis for store og derfor ikke kan fødes på normal vis. Samme tendens ses hos de hunderacer der har et forholdsvist stort hoved i forhold til kroppen. Hvis tæven parres med en meget stor hanhund, kan de store hvalpe også give en besværet fødsel.

Copyright © Chris Fisker & Morten Lyager - Kennel Lyager

Problemer eller ? vedrørende denne webside kontakt Webmaster

Optimeret til 1024x768